Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gældende for BioGram ApS, CVR nr. 40922598
1.0 Gyldighed
1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle tilbud, salg og leveringer, som gennemføres mellem BioGram ApS (i det følgende kaldet BioGram) og
Kunden, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.
1.2 Nærværende betingelser kan af BioGram ændres med et varsel på 60 dage ved offentliggørelse på BioGram’s hjemmeside.
Ændringerne kan dog ikke varsles med virkning for allerede indgåede kontrakter.
2.0 Tilbud
2.1 Ethvert tilbud, afgivet af BioGram, skal accepteres inden 30 dage fra dets fremsendelse, idet det i modsat fald er bortfaldet.
3.0 Pris
3.1 Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms. Køber er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede
omkostninger for sælger som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.
4.0 Betaling
4.1 Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering.
4.2 Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er BioGram berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med 2% pr. måned. Ved udsendelse
af rykker tilskrives et rykkergebyr på 100 kr.
4.3 Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på BioGram, som ikke er skriftligt anerkendt af BioGram, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del
af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
5.0 Ejendomsforbehold
5.1 BioGram forbeholder sig, med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne
omkostninger er betalt til BioGram eller til den, BioGram har til transporteret sin ret, jf. pkt. 12.
5.2 Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang
svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.
6.0 Levering
6.1 Levering sker fra BioGram’s adresse, uanset om BioGram ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber.
6.2 Leveringstiden er fastsat af BioGram efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Med mindre
andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af BioGram’s forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at køber
ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser overfor BioGram.
6.3 Såfremt der måtte indtræde forsinkelse, er BioGram forpligtet til omgående at meddele køber dette og oplyse om. Hvornår levering kan påregnes gennemført.
7.0 Produktændringer
7.1 BioGram forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.
8.0 Mangler og reklamation
8.1 Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af varen, som ordentlig forretningsbrug kræver.
8.2 Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give BioGram skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori
manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
8.3 Efter BioGram’s valg vil mangler ved varen blive afhjulpet, eller varen vil blive om leveret.
8.4 Sker afhjælpning eller om levering i henhold til pkt. 8.3 ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og
leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
8.5 Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen overfor BioGram, kan han ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller
repareret, jf. pkt. 8.3, påtager BioGram sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 6 måneder, dog således at BioGram’s mangelsansvar
ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.
9.0 Ansvarsbegrænsning
9.1 Et erstatningskrav overfor BioGram kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
9.2 BioGram hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder direkte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved
det solgte.
10.0 Returnering
10.1 Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale.
10.2 I de tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres til BioGram med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler,
skal det solgte fremsendes til BioGram i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang BioGram påføres forsendelsesomkostninger m.v., er BioGram
berettiget til at kræve disse refunderet af køber og modregne disse i købers eventuelle krav mod BioGram. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er køber forpligtet
til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos BioGram.
11.0 Produktansvar
11.1 For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er BioGram ikke ansvarlig for driftstab,
avancetab eller andet indirekte tab.
12.0 Transport af rettigheder og pligter
12.1 BioGram er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.
13.0 Tvistigheder
13.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres under anvendelse af dansk ret og med BioGram’s hjemting som værneting.
BioGram ApS, Snerlevej 29, 3650 Ølstykke